From #MeToo to #WeDo

”Synes du, det er i orden, at kollegaen klapper dig i røven? Synes du, din kollega er pissesur og aldrig med på lidt god humor? Snakker vi ordentligt om sexisme og seksuelle magtudøvelser på arbejdspladserne, såvel som i landets klasseværelser? Eller er #MeToo-bølgen blot endt i beskyldninger, påstand mod påstand og noget, der foregår henne i filmbranchen? På Ekstra Bladet synes vi, det rager os alle sammen, hvordan vi omgås hinanden, så det hverken bliver grænseoverskridende eller kontrolleret kedeligt. Der skal være plads til god humor, men det må aldrig være mere magtfulde personer, der bestemmer, hvor dine grænser går. Derfor støtter vi Meta Films projekt, som går ud på at få den konstruktive debat om #MeToo ud på alle typer arbejdspladser og ind i undervisningen på landets folkeskoler og gymnasier. Vi tror på, at kvinder og mænd skal løse problemerne sammen. Vi tror på, at #MeToo bliver til #WeToo.”

Karen Bro, chefredaktør på Ekstra Bladet  

 

MeToo-event i Imperial

Det er et år siden #MeToo-bevægelsen opstod og vi mener at vi skal videre i fællesskab. #MeToo handler nemlig ikke kun om filmbranchen - det handler om noget større og om os alle sammen. Derfor inviterer Meta Film og Ekstra Bladet til storstilet fyraftensevent d. 08.10 i Imperial - hvor #MeToo til #WeDo.  

 

PROGRAM 

Dørene åbner 15:30, hvor der serveres snacks og drikkevarer, selve programmet starter kl. 16:15

Intro og velkomst v. værterne, chefredaktør på Ekstra Bladet Karen Bro og jurist og debattør Nima Zamani

Åbningstale v. Helle Thorning-Schmidt 

Dialog om krænkelseskultur og gråzoner v. debattør Lior Foighel og mandeforsker Kenneth Reinicke

Interviews om #MeToo-bevægelsen v. skuespillere Thure Lindhardt og Sarah Boberg

Lancering af #MeToo undervisningsmateriale v. undervisningsminister Merete Riisager og to udskolingselever fra Sølvgade Skole, der sammen debatterer en case fra materialet

Præsentation og lancering af CEO-guide v. erhvervspsykolog Louise Dinesen, tillidsrepræsentant Marianne Molin fra Dansk Journalistforbund og arbejdsmiljøkonsulent Nanna Simone Jensen fra Ledernes Hovedorganisation

Afslutningstale v CEO Meta Louise Foldager Sørensen

Farvel v. Karen Bro og Nima Zamani

 

Tilmelding sker via mail til [email protected]. Der er begrænsede pladser, og tilmelding er først gældende ved bekræftelse. 

 

Vi glæder os til at se jer!

 

 

 

bubblemedia